Årsopgørelsen viser nogle informationer automatisk. For eksempel løn fra din danske arbejdsgiver, men der er nogen oplysninger, som du selv har ansvaret for. Vi vil gerne fremhæve tre ting, som ofte forekommer, når du bor i Sverige og arbejder i Danmark:

Kørselsfradrag

Fradrag for transport (befordring) mellem hjem og arbejde.

Du skal bruge tre oplysninger for at beregne befordringsfradraget, for kørsel mellem hjem og arbejde.

  1. Antal dage hvor du var mødt på arbejde i Danmark.
  2. Antal kilometer pr. dag.
  3. Brofradrag eller færgefradrag.

Læs mere om kørselsfradrag (befordringsfradrag)

Grænsegængerreglerne

Øresundsaftalen. En særlig skatteordning for pendlere

Reglerne er for dig, som mindst tjener 75 % i Danmark og gerne vil have fradrag for renteudgifter, børnebidrag osv.

Læs mere om grænsegængerreglerne på skat.dk.

Renteudgifter

Hvis du kan bruge grænsegængerreglerne, har du mulighed for at fratrække dine egne betalte renteudgifter.

Du skal omregne de svenske renteudgifter til danske kroner.

Fradragsbeløbet = Svensk renteudgift x kurs / 100.
Kursen var i gennemsnit 70,00 i 2022.

Der er flere forskellige rubrikker til renteudgifter, opdelt efter typer som boliglån, forbrugslån, studielån osv.

Du kan se mere på skat.dk/skatoresund.